Radikale drømmere og vrede elever

I kølvandet på skolereform og uddannelsesnedskæringer, er en underskov af radikale protestgrupper vokset frem. Og de er ikke bange for at bruge albuerne.

En stor mellemfinger, demonstration 5. januar

Demonstranter tænder romerlys, til demonstration mod skolereformen den 5. januar.

Af Alexander Sjöberg

BOOM!

Et fyrværkeribatteri går af, og teenagere vælter i alle retninger, mens de hviner på livet løs. Nå, der skete ikke nogen noget konstaterer en betjent, mens hendes kollegaer eftersøger den formodede gerningsmand; 12-15 år, skoleelev og vred. Eller måske bare ude på at lave noget rav i den.

Det er en bidende kold tirsdag i januar. Vi er på Københavns Rådhusplads, hvor mindst 1500 folkeskoleelever har pjækket for at tage til demonstration. Det kunne til forveksling ligne en velorganiseret skoleudflugt, men vreden fylder for meget. Og nu sætter flokken kursen mod Christiansborg Slotsplads, for at råbe politikerne op. Bag protesterne står gruppen En stor mellemfinger til den nye skolereform.

På få måneder har de opnået en stor følgeskare, og på Facebook indkalder de til et væld af aktioner. Det gælder både egne, men også begivenheder organiseret af Antikapitalistiske elever og studerende.

Og gruppen adskiller sig væsentligt fra de vanlige elevorganiseringer.

Ikke fordi skoleprotester er usædvanlige, fastslår forsker i den danske studenterbevægelse og ph.d. ved Aarhus Universitet, Knud Holt Nielsen, men fordi det er et initiativ der er vokset frem nedefra:

– Det er både et oprør mod skolereformen, men også mod landsorganisationen som de ikke synes repræsenterer dem, fortæller han.

Med landsorganisationen hentyder Knud Holt Nielsen til Danske Skoleelever, hvis totale fravær i denne seneste protestbølge skyldes at de er tilhængere af reformen.

LÆS OGSÅ: Bølge af elevprotester udfordrer skolereformen.

Men lad os for en stund glemme nuet, og i stedet sætte tiden en måned tilbage.

 

Tidlig fyraften

Den 11. december møder vi Legolas Szathmari på 14. Han er talsmand for En stor mellemfinger…, og har sammen med 60 andre elever lige besat en skole, blokeret for undervisningen, og hængt et banner ud af vinduet hvorpå der står Tid til mere fritid.

– Det ville gøre os rigtig glade, hvis politikerne fik øjnene op for at skolereformen er for dårlig, siger han.

En stor mellemfinger, skolebesættelse 1

Skolereformen har betydet lange skoledage. Både elever og lærere bliver skoletrætte, forklarer han, inden han i al hast må skynde sig hen og forklare en yngre aktivist, at de skal sørge for at blokere grundigt for al undervisning.

– Der er mange timer, hvor jeg er så træt, at jeg ikke kan koncentrere mig om noget som helst, fortæller han bagefter.

En stor mellemfinger, skolebesættelse 2

Legolas Szathmari er frustreret, og han er vred. Men nu har han taget sagen i egen hånd, og det opfordrer han også til at andre gør:

– Det er meget nemmere end man tror. Folk skal bare komme ud og protestere, hvis de synes noget er forkert.

Aktionen fortsætter i timevis, og det, der skulle have været undervisning er blevet til et tumultarisk rend på gangene, larm fra en megafon – og en lærer med et skævt smil som noterer sig, at det blev tidligt fyraften i dag.

Men vi har ikke fyraften. Vi skal gravere dybere, ned i undergrunden.

 

BZ-aktionen

Vi skal nu stifte bekendtskab med Antikapitalistiske elever og studerende. For at gøre det skal vi en uge frem i tiden.

Det er nu den 19. december. De julehandlende, der har indtaget Strøget, må for en stund vige.

BZ demo

“Gør plads!” lyder det fra en politimand, som går forrest. Bag ham er knap 100 unge, og foran dem et tomt hus. Og for meget politi, konstaterer flere af de fremmødte.

Huset bliver ikke besat i dag. Det var ellers planen. Antikapitalistiske elever og studerende vil nemlig vise, at de studerende kan tage sagen i egne hænder.

 

Når det ikke er radikalt nok

De vil radikalisere elev- og studenterprotesterne, og lave en kobling mellem enkeltsager som nedskæringer, og den hovedfjende, de mener, ligger bag: Kapitalisme.

I dag handler det om at sætte fokus på høje boligpriser og faldende SU, forklarer Gitte og Jens, som begge er med i gruppen. De er her anonymiserede, grundet deres medvirken i aktionen med det ulovlige formål.

Sidst de var på gaden som gruppe, deltog de i en stor studenterdemonstration. Der havde de lavet deres egen separate blok, for de ville have deres antikapitalistiske synsvinkel repræsenteret, forklarer Gitte.

Antikapitalistiske elever og studerende har vakt opsigt. Gitte fortæller, at arrangørgruppen fra demonstrationen på forhånd tog kontakt til dem, fordi de var bekymrede over de skulle deltage. En henvendelse som de hos medarrangørerne Danske Studerendes Fællesråd ikke husker. Men de vil afvise det har handlet om at tøjle gruppen.

– I udgangspunktet er vi bare glade når studerende engagerer sig og bruger energi på at tage stilling til deres hverdag, siger Heidi Klokker, næstformand ved Danske Studerendes Fællesråd.

Studenterforskeren Knud Holt Nielsen, har også bemærket Antikapitalistiske elever og studerende. Men han er ikke imponeret:

– Hvis de ikke breder sig ud over deres base, så får de ikke en særlig lang levetid, siger han og sammenligner:

– Hvor skoleeleverne faktisk er vokset frem fra sure elever nede på gulvet, så er det her folk fra andre sammenhænge, som trasker ind og siger at “det her er ikke radikalt nok”, lyder hans analyse.

 

Drømmerne er ikke alene

Noget tyder faktisk på, at de har svært ved at trænge igennem. Det vidner det lave deltagerantal til aktionen om. Alligevel mener de stadig, at det mere radikale udtryk er det, der skal til, for at få politikkerne i tale. Der skal konsekvens og handling bag ordene.

BZ demo 2

– Vi kunne godt tænke os at nå til et punkt, hvor vi har en bevægelse så stærk, at man kan påvirke forhandlinger, siger Jens og fortsætter:

– Lige nu kan de [regeringen, red.] bare gøre som de vil. Det kan godt være der er en demo på Christiansborg Slotsplads, men så kan de bare lukke vinduerne.

Deres gruppe er ikke alene med den form for analyse. Ud over støtten fra En stor mellemfinger…, så findes der flere lignende grupper, blandt andet nystartede Systemkritiske Antikapitalister. Også de tænder på kombinationen uddannelsespolitik og BZ, og i efteråret indtog de en københavnsk ejendom, for at lave en alternativ skole. Det skete i protest mod uddannelsesnedskæringer.

Foreløbig må det blive ved drømme og næste aktion. Gitte ved allerede hvad det skal være: Hun vil hjælpe studerende med at finde tomme boliger at flytte ind i. På tegnebrættet ligger en såkaldt BZ-boligformidling.

Imens Gitte planlægger, graver vi endnu dybere.

 

Hvorfor nu?

For hvorfor er grupper som disse opstået netop nu?

Rune Eltard Sørensens er journalist med stort kendskab til det venstreradikale miljø i København. Han har fulgt Antikapitalistiske elever og studerende og lignende grupper fra sidelinjen, og mener de er en del af en international udvikling:

– I England, Sydeuropa, USA og Canada har der været både radikale studenterprotester og besættelser. Det har været en international tendens i flere år, siger han og uddyber med, at den danske bevægelse er inspireret af BZ.

– Udviklingen i medierne, det politiske landskab og økonomien, har gjort at de her masseprotester har fået en renæssance. Det skal ses i lyset af Det Arabiske Forår og pladsbesættelser såsom Occupy Wall Street.

Inspireret af udlandet eller ej, så kan det undre hvordan man forestiller sig at tiltrække støtte til en gruppe, hvis udtryk er til dels sortklædt, udpræget radikalt, og målsætningen nærmest drømmende utopisk.

Men det er der en dybere mening med, fortæller Rune Eltard Sørensen:

– Der er mange af de her aktivister, som føler de ikke kan få hvad de vil ved at opføre sig pænt. De føler måske at nogen er nødt til at tage føringen i konfrontationen og kampen, og så tænker jeg, at de håber det inspirerer andre, lyder forklaringen.

Der er dog en hage:

– Udfordringen med den konfrontatoriske strategi, det er om man kommer til at spænde ben for andre. Nogle beskylder venstreradikale for at være nyttige idioter, fordi de reducerer kampen til en lille sortklædt flok. Men jeg tror godt det kan kombineres, og jeg tror det kan starte nye samtaler, og mobilisere nogen, som ikke tidligere var aktive.

 

Tilbage til slotspladsen

Vi forlader nu fortiden, og er tilbage i København den 5. januar. Demonstrationen er nået til Christiansborg Slotsplads. Tunge reggaebeats fra en lydvogn blandes med kampråb. En gruppe antænder romerlys, og fuckfingrerne fyger gennem luften – direkte rettet mod Christiansborg.

skoledemo 1

skoledemo 3

En nærmest anarkistisk stemning præger pladsen, og den ellers velorganiserede demonstration går efter en times tid så småt i opløsning.

Men kampen er ikke slut, forsikrer Legolas Szathmari mig.

skoledemo 2

 

Video: Dan dig et indtryk og få en opsummering af historien herunder